Site Loader
big

Velkommen !

Vend Perspektivet er et brobyggerprojekt, der baserer sig på film, som unge, der er opvokset i udsatte boligkvarterer, selv har produceret. Hovedpersonerne er Berfin, Nimo, Yaw og Yonatan, der har lavet film om deres liv i hhv. Mjølnerparken, Tingbjerg og Urbanplanen i København. 

Her kan du møde os:

Projektet blev lanceret den 18. februar på ENIGMA – Museum for post tele og kommunikation i København. Deltagerne var tre unge i alderen 18-22 år. De er alle vokset op i og omkring boligområderne Urbanplanen, Tingbjerg og Mjølnerparken i København. Vores unge fortalte deres egne historier om, hvordan det er at være ung i et boligområde, der optræder på regeringens såkaldte ”ghettoliste”.

De har alle igennem filmværkstederne Zoom Circle lavet film om deres egne liv og præsenterede filmene med efterfølgende dialog om meningsfyldte emner.

 På grund af Coronakrisen holder vi primært vores møder på Facebook, men når vi igen er uden på den anden side, er vi klar til at komme ud på højskoler, i museer, på Christiansborg, på biblioteker og mange flere steder i hele Danmark, hvor vi sætter vigtige emner på dagsordenen.

Kontakt os på info@vendperspektivet, hvis du gerne vil vide mere om projektet.

Vores unge glæder sig til at møde dig!

Projektet er tidligere kendt under navnet Zoom Circle og er i 2020 støttet af Nordea-Fonden.

Vend Perspektivet på Facebook: